Velkommen til Nørre Aaby Tandlægerne, din tandlæge på Vestfyn, hvor tandlæge Lene Lyst og hendes smilende personale byder dig velkommen i hyggelige omgivelser. Klinikken er centralt beliggende i Nørre Aaby, tæt på offentlig transport og indkøb. Vores fagligt kompetente personale modtager dig i en rolig og afslappet atmosfære, for det er vigtigt for os, at du får den bedst mulige oplevelse. Vi er derfor meget bevidste om at skabe de bedst mulige rammer for en positiv oplevelse for dig.
Ring 6442 1041
Lovpligtig patientskadeerstatning
Information til vores patienter om
lovpligtig patientskadeforsikring
Privatpraktiserende tandlæger skal pr. 1. januar 2025, tegne en lovpligtig patientskadeerstatning, der sikrer dig ved en eventuel fejlbehandling eller ved patientskade.
Når du har fået lavet en behandling, vil der fremgå et beløb på din regning med teksten:
"Bidrag til lovpligtig patientskadeforsikring"
Beløbet er en procentdel af prisen på den samlede regning.
Har du spørgsmål til din regning, er du velkommen til at spørge i receptionen.



Patienten i centrum
Du har vores fulde opmærksomhed lige fra den allerførste telefonkontakt, til behandlingen er afsluttet, for vi mener, at tillid og kemi mellem patient og behandler er afgørende for et godt resultat. Fælles for det hele er, at DU er i centrum.
Forebyggelse
Mange tandproblemer kan forebygges. Bl.a. caries, parodontose, knækkede tænder m.m. Når vi arbejder tæt sammen som patient og behandler, er det muligt at begrænse skaderne og sammen lægge en strategi for fremtidig forebyggelse. Du træffer selv valget om behandling efter grundig rådgivning fra vores faglig kompetente personale.
Tandlægeskræk
Hos Nørre Aaby Tandlægerne har vi særlig fokus på tandlægeskræk, for vi ved, at det er et stort problem for rigtig mange danskere. Vi sørger for smertefri behandling, når du kommer hos os, og du kan føle dig tryg og sikker på, at behandlingen foregår i en dejlig afslappet atmosfære og i dit eget tempo. Det er helt i orden at have tandlægeskræk, og du er ikke alene!